CSR-rapport 2018/2019

Vores værdier er drivkraften i det vi gør – og særligt kerneværdien ordentlighed. For os er ordentlighed mere end blot et ord – det er en tilgang til alt vi gør. Det handler om, at vi behandler hinanden og vores omgivelser med respekt og ansvar, og at vi arbejder struktureret med det ansvar.
FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling

Sidste år tog vi for første gang FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling med ind i valget af vores mål og arbejde med samfundsansvar. I denne CSR-rapport har vi kigget nøje på de 17 verdensmål, deres delmål og indikatorer og vurderet, hvor vi som virksomhed, kan gøre den største forskel inden for vores branche – og dermed understøtte verdensmålene.

 

Re-certificeret uden afvigelser

I 2018 blev VAM re-certificeret uden afvigelser i to opgraderede standarder for kvalitet ISO 9001:2015 og miljø ISO 14001:2015 samt i arbejdsmiljø OHSAS 18001:2008. Virksomheden har dermed været certificeret i fire år uden afvigelser. Det er vi stolte af, fordi det er en indikation af, at vores arbejde med at sikre konstant udvikling inden for områderne kvalitet, miljø og arbejdsmiljø fungerer.

 

Udvidelse af direktionen

Et direktørskifte, hvor VAM udvider direktionen til to medlemmer og ansætter fra egne rækker, en ny administrerende direktør og en teknisk direktør, har også været i fokus. Det var vigtigt for virksomhedens bestyrelse at gribe muligheden for at gentænke direktionen. Det er et led i at fremtidssikre VAM og de ledelsesmæssige kompetencer på disse pladser, så alle i og udenfor organisationen, oplever den samme kontinuitet i VAM’s arbejde. Dertil har vi, som et led i den positive udvikling, bygget og åbnet et nyt Aarhus-kontor, og ansat de ledelsesmæssige efterfølgere, som direktørskiftet medførte.

 

Gennemførelse af udviklingsplanen 2018

VAM’s Udviklingsplan 2018 nåede sit sidste år, og fokus har været på at gennemføre de sidste dele af planen, såvel som at begynde på evalueringen af udviklingsplanen. Evalueringen sikrer, at VAM drager erfaringer med udviklingsarbejdet fra hele organisationen. Dette vil fremadrettet gøre VAM endnu bedre i stand til at udpege en ny retning for virksomheden og gennemføre nye udviklingsprojekter og forandringstiltag. Mere end halvdelen af VAM’s timelønnede er i 2018 blevet interviewet omkring deres oplevelser med Udviklingsplanen 2018, og deres tanker om fremtiden for VAM. Herefter følger i 2019 interviews og samtaler med de øvrige faggrupper i virksomheden.

 

Høj arbejdsglæde på 92,2 procent

VAM eksisterer i kraft af vores dygtige medarbejdere. Ved vores arbejdsglædemåling for 2018, oplevede vi en arbejdsglæde på 92,2 procent ved spørgsmålet jeg er glad for mit arbejde. Det er helt enestående, og vi er stolte af den høje arbejdsglæde, som eksisterer i VAM, og det ansvar medarbejderne tager for virksomheden gennem deres daglige virke. Alt arbejde med samfundsansvar er en opgave for hele organisationen, og vi tager alle et ansvar for at blive bedre, dag for dag . Selvom vi ved, at man aldrig kan blive 100 % bæredygtig, så er vores valg stadig vigtige. De bestemmer, hvordan vi bærer vores samfundsansvar med os og skaber bæredygtighed.

 

Denne rapport er et udtryk for vores valg, og hvordan vi gerne vil arbejde på at blive en bedre virksomhed for samfundet.

Adm. direktør Allan Hougaard Teknisk direktør Jens Brøndum

CSR i VAM:

Udgivet 4 CSR rapporter: 2018/2019

2017/2018

2016

2015

Tilmeldt  FN Global Compact
Arbejder aktivt med:  FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling

Andre relevante cases

CSR rapport 2017/2018

Vi ved, at man aldrig kan blive 100 % bæredygtig, men vores valg er stadig vigtige. De bestemmer, hvordan vi bærer vores samfundsansvar med os og skaber bæredygtighed.

 

Årets CSR-rapport er et udtryk for vores valg, og hvordan vi gerne vil arbejde på at blive en bedre virksomhed for samfundet.

VAM og arbejdet med CSR

2016 er det første år, hvor vi har arbejdet struktureret med vores samfundsansvar. Det var faktisk et krav fra en kunde, der fik os i gang med at arbejde målrettet med CSR. Derfor indgik vi i 2015 et samarbejde med Sustainor om at få udarbejdet en CSR-strategi til virksomheden.