Øget omsætning, en positiv bundlinje, et vådt efterår og hård konkurrence i markedet er alle faktorer, der spiller ind på årets resultat hos entreprenørvirksomheden VAM. Og endnu en gang kan virksomheden udbetale overskudsdeling til medarbejderne.
VAM slutter 2019 af med en højere omsætning og et positivt resultat på bundlinjen. Selvom VAM oplever et positivt resultat på bundlinjen, er der nogle faktorer, der spiller ind. Vi har et positivt resultat, men vi ved godt, at resultatet er lavere end sidste år. Det skyldes blandt andet, at der generelt er en hård konkurrence i markedet, og vi har haft et historisk vådt efterår, som har haft en negativ indflydelse på vores resultat, fortæller adm. direktør Allan Hougaard.
Vores medarbejdere har løbet stærkt, knoklet og kæmpet hver eneste dag, indimellem også under våde og trælse forhold. Det at vi kommer ud med et positivt resultat, vidner om et stort engagement og vilje til at lykkedes hos vores medarbejdere, fortsætter adm. direktør Allan Hougaard.
Virksomhedens medarbejdere arbejder hele tiden sammen om at skabe det bedste resultat. Det betyder, at VAM endnu en gang holder fast i sin mangeårige tradition, og udlodder en betydelig del af overskuddet til medarbejderne. Og det er med stor tilfredshed for virksomhedens ejere og ledelse, at det skete igen i 2019, og at der er skabt økonomisk råderum for at det vil ske igen i 2020.
Udvikling og nye opgaveformer
I 2019 opstartede VAM for første gang projekter inden for rensningsanlæg i totalentreprise, og har opnået positiv erfaring med styring og udførsel i denne entrepriseform. En vigtig entrepriseform, som VAM er gået benhårdt efter, fordi det er en del af virksomhedens udviklingsrejse i forhold til at tilegne sig nye kompetencer. Det er ikke nyt for os at lave rensningsanlæg, men det er nyt for os at udføre denne type projekter i totalentreprise, fortæller adm. direktør Allan Hougaard.
Sidste år startede VAM sit Aarhus-kontor op, og året er blevet brugt til at løbe projektorganisationen derinde i gang. Dertil oplever Aarhus-kontoret også en stigende intern aktivitet i brugen af virksomhedens lager- og oplagsfaciliteter. Det kaster også fordele af sig, at materiellet ikke skal flyttes over længere afstande, og generelt er tættere på projekterne i Aarhus, Horsens og Vejle-området.
I 2019 har VAM også investeret betydeligt i virksomhedens maskinpark og bygningsfaciliteter. Der er igangsat en større renovering og udvidelse af maskinhal og værkstedsfaciliteter ved hovedkontoret på Limevej i Vester Alling. En opgradering som skal medvirke til at sikre det fortsatte høje niveau af intern servicering og udvikling af VAM’s maskinpark.
Vores lokationer, udvikling og investering i både maskinpark og bygningsfaciliteter, gør at vi står stærkere end nogensinde i forhold til at være tæt på vores kunder i det Øst- og Midtjyske, og vi ser frem mod mere udvikling i 2020, afslutter adm. direktør Allan Hougaard.
Adm. direktør
Allan Hougaard
Artikel fra Licitationen: Vådt efterår har været dyrt for anlægsentreprenør
Kan du ikke læse artiklen – klik her.
Artikel fra Licitationen: VAM holder fast i overskudsdeling
Pressemeddelelse | Årsregnskab 2019 |
Dato | 23-03-2020 |
Vi har mere end 65 års erfaring i at udføre alle former for anlægsopgaver.
Vores kunderne er forsyninger, det offentlige, erhvervsbyggeri og industri.
Vi beskæftiger 153 medarbejdere, der udfører entreprenørarbejde, der holder.
Ombygning af Gilleleje rensningsanlæg for GribVand Spildevand – Opførelse af af blæse- og pumpebygning ved siden af den store tank
Adm. direktør Allan Hougaard
I 2019 opstartede vi for første gang projekter inden for rensningsanlæg i totalentreprise, og har opnået positiv erfaring med styring og udførsel i denne entrepriseform. Det er ikke nyt for os at lave rensningsanlæg, men det er nyt for os at udføre denne type projekter i totalentreprise.
Lad os tage en snak om dit næste projekt +45 86 49 23 00 vam@vam.dk
I VAM har vi har skabt et flot resultat sammen, og det deler vi med hinanden. Det er fantastisk, at vi stiger i omsætning, men bundlinjen følger i høj grad med, hvilket danner grundlag for, at vi igen i år kan udbetale overskudsdeling til vores medarbejdere, fortæller adm. direktør Allan Hougaard
Som et naturligt skridt i at komme endnu tættere på vores gode kunder i Øst- og Midtjylland, åbner VAM et nyt Aarhus-kontor på Rosbjergvej 3 i Brabrand.