Kloakering i det åbne land

Ifølge reglen om Kloakering i det åbne land skal alle husstande, som ikke er tilsluttet det kommunale kloaksystem, selv etablere rensning af husstandens spildevand, inden det udledes i naturen.

 

VAM er specialiseret i renseanlæg til individuelle husstande, herunder minirenseanlæg fra 5 – 30 personer, for eksempel:

  • Bio Clean Minirens
  • Bio Kube Mini Rens
  • New Line Mini Rens
  • KWH Mini Rens
  • NaturRen Mini Rens
  • Sandfiltre – f.eks. beplantede sandfiltre
  • Nedsivningsanlæg – f.eks. tryknedsivning

 

Specialist viden

Gennem de sidste 10 år har VAM arbejdet tæt sammen med Århus Kommune og rådgivende ingeniørfirma Orbicon A/S om lokale løsninger indenfor minirenseanlæg. Herunder er der udført over 200 forskellige anlæg for Århus Kommune, samt en del private anlæg. Samtidig har VAM haft serviceaftalen på samtlige alarmopkald i området. Det betyder, at uanset anlæg, etablering og øvrige forhold, har vi erfaring indenfor området.

 

Det gælder for eksempel:

  • Etablering af minirenseanlæg
  • Stort kendskab og viden om de 4 godkendte anlæg
  • Hvilket anlæg er mest optimalt til den enkelte husstand
  • Hvilke pumper og andre sliddele, der kan påvirke renseløsningerne
  • Hvordan septiktanken påvirker driftssikkerheden af minirenseanlægget
  • Når minirenseanlægget ikke fungerer, finder vi ud af hvad der er galt, og hvordan vi hurtigst og bedst afhjælper problemet

 

Vores projektledere har så stor praktisk erfaring og viden, at de indgår i forskellige fora – blandt andet rådgivning for Århus Kommune, og når der skal lovgives på området. Dette sammenholdt med, at de øvrige medarbejdere på projektet har været en fast gruppe gennem de sidste mange år, betyder, at VAM har en meget stor viden og praktisk erfaring om minirenseanlæg. En erfaring som kommer vore kunder til gode, fordi vi præcist ved, hvad der skal til og hvorfor.

 

Kvaliteten er det vigtigste

I VAM går vi aldrig på kompromis med kvaliteten. Vi vælger de materialer, der har den længste og mest problemfri levetid. Sammenholdt med vores store erfaring vælger vi altid den mest optimale løsning for dig som kunde. Det er ikke altid den billigste. Til gengæld er det sjældent, at det er disse løsninger, vi skal ud til, når alarmen går.

Vil du vide mere om minirenseanlæg?

Kontakt os på +45 86 49 23 00