Hvad er pipebursting?

Pipebursting er en metode til udskiftning af gamle rør

 

Vi trækker her et nyt rør igennem det gamle, som sprænges undervejs. Det er en ideel metode, hvis man gerne vil bevare området over ledningerne såsom træer, veje og belægninger. Vi kan med vores pipebursting udstyr udfører ledninger fra åben udgravning og fra brønd til brønd.

 

Dobbelt pipebursting

Som de eneste i Danmark har VAM videreudviklet almindelig pipebursting. Vi kan trække to nye rør igennem et eksisterende rør. Vi kan dermed dobbelt burste – med en diameter op til Ø250 mm pr. rør.

 

Vi bruger hovedsageligt 3 maskiner:

  • T-87          Trækker 90-500 mm rør – kloakledninger
  • Maxi-T     Trækker 90-315 mm rør – kloakledninger
  • T47            Trækker 40-200 mm rør – vandledninger

 

Maxi-T er særligt designet til opgaver i brønde, hvor T-87 er god ved længere træk i åben udgravning. Har I behov for en anden løsning, så finder vi også ud af det sammen.

 

Ingen knæk på stræk

Pipebursting foregår på en så lige strækning som muligt. Det vil sige, at skarpe sving og knæk i eksisterende ledninger ikke kan burstes. Kontakt os hvis du er i tvivl, så ser vi på dine muligheder.

 

Lad os komme med et bud

Kontakt os for at høre nærmere eller for at få et uforpligtende tilbud. Prisen for pipebursting vil være afhængig af flere forhold for eksempel længden på strækket, anstillingstid, dimension på røret og om det er en brønd eller en åben udgravning. Vi hjælper dig altid med at finde den bedste løsning til dit projekt.

DINE FORDELE

 

  • Besparelse af CO2
  • Reetablering mindskes
  • Undgå f.eks. at lukke trafikerede veje
  • Tidsbesparelse ved længere stræk
  • Ved dobbelt bursting kan vi enten: lægge de to rør oveni på eller ved siden af hinanden
  • Hurtigere gennemførelse af opgaven end ved opgravning
  • Bursting er ofte billigere end traditionel opgravning

Miljøet i fokus

 

  • Pipebursting kan mindske CO2-udslippet betydeligt
  • Pr. løbende meterforventes en besparelse på ca. 20 liter diesel ift. når der graves, lægges nyt asfalt mv.
  • 1 liter diesel svarer til ca. 2,67 kg CO2-udslip*
  • Tidsbesparelse ved længere stræk
  • Det vil sige en forventet reduktion på 53,4 kg CO2-udslip pr. løbende meter.

*Europa Kommisionens Indeks

Niels Rohde-web

Kontakt

 

Niels Rohde

Projektleder

2894 1385
nro@vam.dk
Formand Kim Nielsen

Kontakt

 

Kim Nielsen

Formand (Pipebursting)

2232 1242
kmn@vam.dk

CSR-rapport 2018/2019

Sidste år tog vi for første gang FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling med ind i valget af vores mål og arbejde med samfundsansvar. I denne CSR-rapport har vi kigget nøje på de 17 verdensmål, deres delmål og indikatorer og vurderet, hvor vi som virksomhed, kan gøre den største forskel inden for vores branche – og dermed understøtte verdensmålene.

 

Vandpartner

I perioden 2016-2021 er VAM en del af Vandpartner, som er et offentlig-privat-partnersamarbejde om fornyelse af vand- og spildevandssystemer i Odder, Favrskov og Aarhus Kommune.

Pindstrup får nye kloakrør

VAM har sørget for at borgerne i Pindstrup på Djursland nu har fået 3.700 meter nye kloakrør.