Sikkerhedsregler
Vi har stort fokus på sikkerhed og overholder altid gældende regler. Det gælder lige fra brug af værnemidler til sikkerhedsprocedurer for omgang med stoffer og materialer.
Det er ganske enkelt sådan, at når vi alle overholder sikkerhedsreglerne, bliver risikoen for ulykker nedsat, hvilket er til glæde for alle.
Informations- og Arbejdsmiljøhåndbog
For at sikre, at alle medarbejdere har fået den samme information vedrørende arbejdsmiljø- og sikkerhed, udleveres den interne “Informations- og Arbejdsmiljøhåndbog” til samtlige medarbejdere. Heri findes blandt andet sikkerhedsregler, beredskabsplan ved ulykke, sikkerhedsinstruktioner og anvisninger på, hvor man kan finde yderligere information.
Nye medarbejdere får endvidere gennemgået generelle sikkerhedsregler samt særlige sikkerhedsregler for maskiner og arbejdsprocedure.
PSS & APV
For at sikre at vores høje sikkerhedsniveau bliver opretholdt og implementeret i virksomheden, er der på samtlige af VAM’s byggepladser en Plan for sikkerhed og sundhed (PSS). Hvert 3. år udarbejdes der også en arbejdspladsvurdering (APV), hvori alle medarbejdere inddrages.
Mål med sikkerheden
Det er vores mål, at forblive en sikker og sund arbejdsplads, og udvikle og forbedre arbejdsmiljø og sikkerhedsarbejdet således, at alle vores arbejder udføres på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuld forsvarlig måde og derved – nul ulykker!