Sponsorater
Vi støtter lokale fællesskaber, hvor vi kan være med til at gøre en positiv forskel. Det kan være sportsturneringer, sociale sammenkomster eller kulturelle begivenheder.
VAM har særlige retningslinjer for, hvilke typer sponsorater vi gerne støtter og med hvilke beløb. Det har vi for at sikre, at vi giver tilbage til virksomhedens lokalområde samt til de frivillige aktiviteter, som vores medarbejdere er engagerede i.
VAM støtter Stafet For Livet
Vores medarbejdere har otte gange deltaget i Stafet For Livet, og hver gang med et stort antal veloplagte deltagere. VAM donerer 5 kr. pr. gået omgang og 50 kr. pr. løbet eller cyklet tur på 6 km. Det er i årenes løb blevet til et ganske fint beløb til Kræftens Bekæmpelse.
Stafet For Livet er en 24 timers holdaktivitet, der sætter fokus på kræftsagen. Stafetten er en årlig landsdækkende begivenhed, som giver anledning til at mindes dem, som har tabt kampen mod kræften og støtte dem som kæmper.
Udover at give håb, indsamler deltagerne på Stafet For Livet penge, og overskuddet fra arrangementet går til støtte af Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, patientstøtte og forebyggelse.
VAM støtter fællesskaber
Vi støtter særligt aktiviteter, der samler mennesker og skaber positive fællesskaber. Det kan være en gavekurv til en petanqueturnering, tilskud til en multibane eller noget helt tredje. Vi lægger vægt på, at hver enkelt deltager bliver løftet i fællesskabet, fordi den tanke er i tråd med vores værdier.
Vil du høre mere om VAMs sponsorater?
Tag fat i vores Adm. Direktør, Allan, hvis du mener, du har en god sag, der passer til vores værdier.
Allan Hougaard
Adm. direktør